Hele landet

Radikal: Staten skal sælge hash

De Radikales partileder går ind for forsøg med statskontrolleret hashsalg

Christianitter har på eget initiativ ryddet Pusherstreet. Christiania har atter skabt debat om legalisering af hash. Foto: Uffe Weng/Scanpix

Christianitter har på eget initiativ ryddet Pusherstreet. Christiania har atter skabt debat om legalisering af hash. Foto: Uffe Weng/Scanpix

HELE LANDET: Det er ikke kun på Christiania, at der i disse dage bliver taget stilling til salget af hash.

Også hos De Radikale har man skiftet holdning til salg af hash.

Lørdag morgen skriver De Radikales partileder, Morten Østergaard, at han nu går ind for statskontrolleret hashsalg, efter i mange år at have fastholdt at sundhedsfaren ved hashmisbrug var tilstrækkeligt et argument for ikke at overveje en legalisering.

- Jeg går ind for et landsdækkende forsøg med statskontrolleret hashsalg. Jeg har skiftet holdning, skriver partilederen lørdag på Facebook.

Forretninger med statslicens

Allerede på et hovedbestyrelsesmøde i partiet sidste lørdag, blev den statskontrollerede hashhandel ny politik i partiet.

Her vedtog man, at partiet ønsker at komme den organiserede kriminalitet omkring hashhandlen til livs med en treårig prøveperiode af statskontrolleret hash.

- Vi forestiller os en model, hvor salget af hash kun kan foregå via forretninger, der har opnået statslicens.

- Det vil gøre det lovligt for danskere at ryge, købe og opbevare cannabis til eget forbrug og skabe legale veje som erstatning for den organiserede kriminalitet, som i dag styrer hashmarkedet, lyder det.

Partiet ønsker samtidig, at indtægterne fra statskontrolleret hashsalg skal gå ubeskåret til forebyggelse, oplysning og behandling af misbrug.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste