Radikale kickstarter Rebild Kommune

Tidligere kulturminister deltager i stort arrangement i Haverslev 4. juni

Sport 1. juni 2005 06:00

HAVERSLEV: Det Radikale Venstre i de tre kommuner i den kommende Rebild Kommune er nu klar til at præsentere sig selv for vælgerne som optakt til det planlagte opstillingsmøde 14. juni inden kommunalvalget 15. november. Arrangementet kommer til at foregå på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i Haverslev lørdag 4. juni under betegnelsen "Kickstart af Rebild Kommune". - Egentligt skulle vi have haft det afviklet noget før, men folketingsvalget i februar og folkeafstemningen i Nørager i marts fik os til at udsætte det til nu, forklarer PoulErikLarsen, Rørbæk, der er pariets eneste repræsentant i kommunalbestyrelsen iNørager Kommune. Ex-minister på visit Arrangementet på idrætsefterskolen i Haverslev indledes midt på formiddagen. Første indlæg er af Hans Henrik Winther Johansen, forsker i regional udvikling på Aalborg Universitet, om muligheder og faldgruber i den nye Rebild Kommune. Efter den fælles frokost indtager tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen talerstolen med et indlæg om kulturen i de nye kommuner - mål eller middel. Vision for fremtiden Med afsæt i de to indlæg samles alle dagens mødedeltagere efterfølgende i mindre grupper, hvor de med tanker og idéer skal udarbejde et bud på en vision for Rebild Kommune. Grupperne fremlægger som afslutning deres visionsbud i et fælles plenum, og dagen på idrætshøjskolen slutter med at der arbejdes videre med at formulere en samlet vision for Rebild Kommune. Ifølge arrangørerne er alle, både medlemer af Det Radikale Venstre og sympatisører, meget velkomne til at deltage i lørdagens politiske arrangement. Møde på vandrehjem Opstillingsmødet for Det Radikale Venstre tirsdag 14. juni afvikles på vandrerhjemmet i Rebild og er fælles for partimedlemmer i alle tre kommuner i den nye Rebild Kommune. Partiets kandidat til borgmesterposten er ifølge Poul Erik Larsen kollegaen i byrådet i Skørping, Leon Sebbelin. Hvor mange navne der vil komme til at optræde på den fælles opstillingsliste, har PoulErikLarsen ingen bud på. - Men lokalt her iNørager Kommune har vi ved tidligere kommunalvalg tradition for adskillige navne på listen. Det på trods af at antallet af lokale partimedlemmer ikke er så stort, pointerer PoulErikLarsen. Åbent parti Leon Sebbelin er også formand for Det Radikale Venstre i Skørping Kommune, og i Skørping byråd er han formand for udvalget for børn, skole og kultur. Han bekræfter, at han kandiderer til posten som partiets spidskandidat i Rebild. - Men der kan jo nå at komme flere. Spidskandidater som øvrige kandidater kan frit foreslås. Og medlemmerne har både reel og faktisk mulighed for at påvirke vores liste. Man kan sågar møde op 14. juni, melde sig ind og betale kontingent. Så er man lige så meget med til at tage beslutningerne som de øvrige medlemmer, siger Leon Sebbelin, som afviser, at man så skal frygte spekulation i nye medlemmer og opstillingsstemmer. - Det er klart, der kan laves kup og meget andet. Men der har vi tillid til, at demokratiet fungerer, når det er så åbent som muligt, siger Leon Sebbelin. Det Radikale Venstre har på forhånd i alt godt 50 medlemmer i Nørager, Støvring og Skørping kommuner tilsammen. Ifølge Leon Sebbelin lægger partiet op til at stille med en liste på i hvert fald seks kandidater, to fra hver kommune, men det bliver op til medlemmerne at afgøre det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...