Radiojournalist besøger Øland

EMNER 2. september 2002 08:00

ØLAND: Spændende historier fra det gamle Danmark er på programmet, når Øland/Langeslund skoles kulturcenter onsdag inviterer til foredrag med radiojournalisten Nis Boesdal. Nis Boesdal har i mange år været forfatter, men det er især på grund af radioprogrammet "Danmarksmester", at han er blevet kendt af en større kreds af befolkningen. Nis Boesdals foredrag har titlen "Med høtyv og hjerteblod" og omhandler mundtligt overleverede fortællinger om blandt andet skønne møllerdøtre, grufulde galgebakker og besynderlige fødsler i dølgsmål. De gamle historier giver et godt indblik i, hvordan folk har følt, tænkt og handlet længe før vor tid. Nis Boesdal fortæller om, hvordan historierne er bygget op, og hvordan han har arbejdet med dem i radioen. Skoleinspektør Hans Rask forventer, at det bliver en underholdende og lærerig aften med plads til både smil og eftertanke. Hans Rask fortæller desuden, at der i entreen er kaffe inkluderet. Den serveres i en pause i det godt halvanden time lange foredrag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...