Medievirksomhed

Radiolytning spredt over flere kanaler

Når danskerne har stillet radioen ind på P4 eller P1, er det ikke ensbetydende med, at kanalvælgeren står dér resten af livet. Faktisk er danskernes radiolytning spredt ud over flere kanaler end hidtil har antaget. Det fremgår af en analyse, som DR Medieforskning har lavet, efter at de danske radiostationer for et år siden begyndte at måle danskernes radiolytning elektronisk, skriver DR Presse. DRs dækning - det vil sige, hvor mange der hører DRs radiokanaler i løbet af en uge - er vokset fra 80 til 88 procent. De kommercielle stationer er gået frem fra 51 til 72 pct. De nye, elektroniske målinger foregår på den måde, at alle danske radiostationer i dag har tilføjet et signal til radiolyden, som de sender ud. Signalet kan ikke høres, men med en såkaldt PPM-modtager, som deltagerne i lytterundersøgelsen har på sig, kan signalet opfanges. Målemetoden afslører også, at danskerne ikke lytter helt så meget til radio om morgenen, som man har troet./ritzau/