EMNER

Radiopris til Jørgen de Mylius

KØBENHAVN:Jørgen de Mylius fik i aftes på radiofestivalen, Radio Days i Radiohuset, København, overrakt den nystiftede pris, Dansk Radiopris. Prisen blev givet til Jørgen de Mylius for hans store indsats og betydning for dansk radio. Med æren fulgte 25.000 kr. samt en stiliseret mikrofon, udformet af sølvsmed Michael Weihe, Haderslev. Bag prisen står de kommercielle lokalradioer (KOMM), DR og Dansk Journalistforbund. Det var Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, der overrakte prisen. - Hvis Radio Luxembourg vækkede næsten en hel verdensdel, så vækkede du Danmark, da du i 1963 holdt dit indtog i dansk radio, sagde Mogens Bjerregård. /ritzau/