Radiovært på idrætshøjskolen
Søren Dahl fra Café Hack holder foredrag på NiH

Søren Dahl kan opleves på Nordjyllands Idrætshøjskole. Foto: DR
BRØNDERSLEV:Støtteforeningen for Nordjyllands Idrætshøjskole er gået sammen med Højskoleforeningen Vendsyssel om et foredrag med Søren Dahl fra Café Hack.
- De fleste kender vist den populære radiovært Søren Dahl fra programmet Café Hack, der sendes hver søndag formiddag på P4, fortæller formand for Støttekredsen for NIH, Marianne Nellemann.
- Søren Dahls foredrag er en blanding af musik, snak, alvor og humor. Han vil fortælle om, hvordan man skaber det gode liv, og hvordan barndommens gode som dårlige oplevelser påvirker lysten til at tage livtag med livet - hele livet.
Arrangementet er onsdag 6. februar 2013 kl. 19.30
Billetter kan købes på støttekredsens hjemmeside, hos Spar Nord eller hos Højskoleforeningen og der kan købes kaffe i løbet af aftenen
Arrangementet holdes i foredragssalen, hvor der maksimalt kan være 150 mennesker.
- Da Rotary aftager en del billetter er der ikke så mange tilbage, fortæller Marianne Nellemann.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.