Radioværter saboterer salg af Holger Danske
Auktionssiden lauritz.com har startet auktionen forfra, fordi de har fået for mange useriøse bud på skulpturen
KØBENHAVN: Den historiske skulptur af Holger Danske, der er sat til salg på auktions-hjemmesiden lauritz.com, er blevet vurderet til 2,5 millioner. Men på grund af de to radioværter, Esben Bjerre og Peter Falktoft fra programmet Monte Carlo på P3, er buddet på Holger Danske steget til 41 millioner kroner. De to har nemlig vist overordentligt stor interesse for skulpturen i deres satiriske eftermiddagsprogram.
Og det er blevet for meget for lauritz.com, der nu ligger inde med useriøse bud, som de selv kalder det. Det skriver bt.dk
Trak bud tilbage efter to mil.
Lauritz.com har efterfølgende været i kontakt med Danmarks Radios juridiske afdeling, men her var der ikke megen opbakning at hente. De mente nemlig ikke, at det er deres ansvar, at de to værter har budt på en vare, som de ikke har intentioner om at købe.
Lauritz.com mener desuden, at de to værter opfordrede lytterne til at byde på Holger Danske.
Det er Esben Bjerre dog uenig.
- Vi trak buddet tilbage efter de to millioner. Det sagde vi også i programmet. Til gengæld har vi ikke på noget tidspunkt opfordret folk til at afgive bud. Det er helt forkert sagt af lauritz.com, siger Esben Bjerre til bt.dk.
Auktion nulstillet
Laurtiz.com har nu nulstillet auktionen på grund af de mange useriøse bud, de har fået. Det skriver de på deres hjemmeside.
Fra nu af kan interesserede købere kun byde på Holger Danske ved at ringe ind og dokumentere, at man kan betale.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.