Rækkehus ødelagt af brand: Ild startede i gryde
Kvinde måtte skynde sig ud af huset i Mou søndag eftermiddag
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:55
MOU: Et rækkehus på Snebærvej i Mou blev sent søndag eftermiddag ødelagt af en brand, som opstod i en gryde i køkkenet.
En ældre dame var i gang med madlavningen, men pludselig opstod der ild i en gryde med madolie.
Hun forsøgte at kvæle ilden ved at kaste et klæde over gryden, men forgæves.
Da hun konstaterede, at ilden bredte sig, forlod hun rækkehuset og ringede 112.
- Det er sket ret omfattende skader på huset. Køkkenet er udbrændt, og der er store røg- og sodskader i resten af huset, så kvinden må genhuses, siger indsatsleder Nils Eltzholtz fra Nordjyllands Beredskab.
Ilden opstod omkring kl. 17.15 og blev hurtigt slukket.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.