Ræv skyder jæger

Rollerne blev for en kort stund byttet om under en rævejagt i Hviderusland.

Det er en god idé at sikre sin jagtriffel, inden man begynder at bruge kolben til at slå en en såret ræv ned med. Det må være dét, en hviderussisk jæger lærte forleden, da han blev skudt af bemeldte sårede ræv. Episoden fandt sted for nylig, og den skulle være god nok, oplyser nyhedsbureauet Reuters - selv om den unægtelig lyder som en vandrehistorie. Forløbet kort Begivenhedernes forløb var kort: 1. Jæger skyder ræv med jagtriffel. Ræv overlever, omend såret. 2. Jæger vil tage livet helt af ræv med riffelkolben. 3. Under kampen værger ræven for sig med en pote, og får fat i aftrækkeren på riflen - og trykker af. 4. Ræv skyder jæger med jagtriffel. Jæger overlever, omend såret (i benet).

Forsiden