Lokalpolitik

Ræven tager til Litauen

63-årige Villy Nielsen er startet med en minkproduktion i udlandet

DOKKEDAL:Trods sine snart 64 år har pelsavler Villy Nielsen ingen planer om at gå på pension som pelsavler. - Hvorfor skulle jeg det? Jeg har et godt helbred og så længe, jeg synes det er sjovt, bliver jeg ved, siger Villy Nielsen eller "Ræven" som han også bliver kaldt. Det kræver ikke det helt store at regne ud, hvor den betegnelse kommer fra. I 1969 startede han en rævefarm, som i 70'erne blev udvidet med mink. Men med 24 år bag sig som kommunalbestyrelsesmedlem først for Fremskridtspartiet og derefter De Konservative kan man også forestille sig, at tilnavnet skyldes hans gøren og laden i det politiske forum. Det lagde han bag sig ved det seneste valg, og nu koncentrerer han sig 100 procent om pelsavlen. - Det er et 24 timers arbejde, siger han så overbevisende, at det ikke bare er en standardbemærkning fra en mand, der synes, at han har travlt. For det har han. Hvis ikke der er en kunde på besøg, så er han rundt om i landet og vise sine pelse frem på hoteller eller udstillinger. - Tidligere var jeg både i Silkeborg, Esbjerg, Skanderborg, men i dag koncentrerer jeg mig om Århus og Odense, hvor jeg besøger hoteller. Så kommer folk og prøver en pels eller to. Det har jeg rimelig stor succes med, for efterfølgende kommer der mange op og køber en pels, siger Villy Nielsen. 50.000 mink i Litauen Hjemme på Kystvej har han tilladelse til at have 2000 avlsdyr, og han vil gerne have lov til at udvide. - Men det kan vi ikke få lov til af systemerne, der sætter mos højere end noget andet, siger Villy Nielsen, der har fundet sammen med ligesindede, der heller ikke har kunnet få tilladelse til at udvide produktionen i Danmark. - Udover mig selv og min søn er der tre andre farmere og en erhvervsmand, der er gået sammen om et holdingselskab i Litauen, som jeg er direktør for. Vi regner med, at produktionen er oppe på 50.000 mink om fire år. Men det er altså arbejdspladser, som Danmark ikke vil have. Det er da en kedelig arbejdsmarkedspolitik, lyder det bebrejdende fra den tidligere formand for Sejlflod Kommunes teknik- og miljøudvalg. Allerede nu flyver Villy Nielsen frem og tilbage over Østersøen til det store baltiske land. Han vil fortsat blive boende i Dokkedal, hvor kunder fortsat kan få lov til at bruge tre timer på at beslutte sig for, om de vil købe en pels eller ej. Det er den ene type pelskøber. - Den anden kommer ind, prøver en pels og siger: Den skal jeg have. Jeg er nok selv en type 2 af natur, forklarer Villy Nielsen. Hvad fascinerer dig ved pelsbranchen? - Jeg kan godt lide det frie og pulserende handelsliv, og ligesom i politik kommer jeg i kontakt med folk. Men en pelshandel er anderledes end en handel i en butik. For mange er det en stor beslutning at bruge 20.000 kroner på en pels, så du kommer til at tale anderledes med folk, der bruger tre timer på den beslutning end for eksempel folk ,der køber en almindelig julegave i en butik. Har der været mange pelse under juletræet i år? - Jeg har i hvert fald pakket to ind i dag (17. december, red.), men selvfølgelig er det ikke mange pelse, der ender dernede, erkender Villy Nielsen.