Ragnarock på Aasen

Teatertrup lægger sidste hånd på værket på Aasen

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

STERUP:Musikteatergruppen Ragnarock har i en uge øvet intenst på Aasen Teater i Sterup. Fredag klokken 16 er der premiere på stykket "Understrøm" på Aasen.

Men stykket opføres mange andre steder. På søndag er det i Humlebæk, inden truppen drager rundt i landet, og i sommeren 2018 skal "Understrøm" spille i Bahia i Brasilien i fire uger.

Kontakten mellem Aasen Teater og Musikteatergruppen Ragnarock er opstået gennem Sarah Eckhardt-Læssøe, der til dagligt underviser på ungdomsholdene sammen med Joachim Clausen, leder af Ragnarock og Karen Sidenius Jacobsen, der også er med på Aasen Teater.

- Jeg deltog i sommeren 2016 i Aasen Folkefest, fortæller Sarah Eckhardt-Læssøe.

I den forbindelse talte hun med Lars Olsen og Birthe Rosenfeldt fra Aasen Teater, og der har straks god kontakt.

- Det får borgere i Brønderslev Kommune nu glæde af, konstaterer Lars Olsen.

Forestillingens handling er en glidende understrøm af karakterer, som viser billeder på livets uforudsigeligheder. Publikum møder nogle urolige elementer, og ser ting, der kan gemme sig under en pæn og ellers glat overflade. Der er masser at rytmer og musik i forestillingen. De unge viser, at der kan spilles på glas, flasker med mere. Julie Andersen har dog et mere avanceret instrument, nemlig en violin.

- Jeg har spillet violin siden 3. klasse, og jeg elsker musik. Men jeg elsker også at være en del af Ragnarock. Det sammenhold, vi har, er helt enestående. Og vi får rig mulighed for at udfolde os.

Forestillingen er skrevet og instrueret af Francis Pardeilham, som tidligere har været skuespiller på Odin Teatret i Holstebro.

- Vi vil gerne fortælle, at samarbejde og idérigdom giver pote. Hvis to mænd mødes, og de hver udveksler én dollarseddel, har de hver kun én dollar. Men udveksler de ideer, har de hver især to ideer. Den synergi fortæller vi om.

Der medvirker 15 af ungdomsgruppens 35 medlemmer i forestillingen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.