Klim

- Ralgravning varer kun to år

{ KLIM STRAND: Vestenvinden vil bære støjen væk, og der vil kun blive gravet i to år og inden for normal arbejdstid. Det siger en lodsejer, Erling Højerslev, der lægger mark til ved Klim Strand, hvor entreprenør Anders Olesen er på vej til at få lov til at grave ral inden for et råstofområde i nabolaget til Klim Strand Camping. - Naboen til campingpladsen har ingen indsigelser mod gravningen, som hans jord kommer til at ligge lige op til. Vores ejendomme er også mindre værd ved salg, fordi vi ligger ved campingpladsen, forklarer Erling Højerslev. - Hvorfor skulle vi ikke have lov til at få en engangsindtægt, som ikke er ret høj, men dog større end arealtilskuddet, spørger han.