Ramazzotti skuffer danske fans

Den italienske sanger aflyser søndag aftens optræden i Aalborg med henvisning til sygdom. Opdateret kl. 18.02.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lastbiler med Ramazottis nu overflødige udstyr uden for Gigantium. Foto: Torben Hansen

- Han har 40 i feber, har mistet stemmen og er blevet forbudt af sin læge at optræde, siger direktør Ernst Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). To tredjedele af billetterne er solgt uden for Nordjylland. - Derfor kan vi ikke undgå, at måske op til flere hundrede personer alligevel møder frem i aften ved Gigantium, siger Ernst Trillingsgaard. AKKC opretholder derfor et vist beredskab i Gigantium til at tage imod de gæster, der alligevel møder frem ved Gigantium søndag aften. Erstatningskoncert Pressechef Susanne Kabel fra AKKC håber, at Ramazzotti hurtigt kan give en erstatningskoncert, men hun har endnu ikke nogen ide om, hvornår den kan finde sted. Hvis man ikke ønsker at afvente, om der bliver mulighed for en ny koncert er der mulighed for at få pengene for allerede købte billetter retur. Billetter returneres med registreringsnummer og kontornummer så fremsender AKKC pengene inden for 14 dage, eller billetter refunderes i billetkontoret fra mandag middag. Til Belgien Eros Ramazzottis næste koncert skal ifølge planen løbe af stabelen i Liege i Belgien. Og der bliver ikke taget nogle chancer i den forbindelse, selvom sandsynligheden for at han optræder er meget lille. - Ramazzottis folk er nu i fuld gang med med at pakke hans udstyr i de 11 lastbiler, han medbringer, for at køre til Liege og stille det hele op igen, fortæller Ernst Trillingsgaard.