Ramt af flagstang
Pædagog slap med forskrækkelse ved uheld i børnehave

Foto: Torben Hansen Aalborg Diverse Falck billeder til arkiv Pressefotograf Torben Hansen Foto: Torben Hansen
MARIAGER:En 44-årig kvindelig pædagog måtte en tur til kontrol på sygehuset, efter hun fredag klokken 16.15 blev ramt af en flagstang i børnehaven Rabalderstræde i Mariager. Den 44-årige og tre andre var ved at lægge institutionens flagstang ned for at skifte flaglinen, da stangen smuttede og hun blev ramt af den.
Umiddelbart efter uheldet kunne kvinden dog selv rejse sig fra stedet og gå ind for at sunde sig, oplyser børnehavens leder Birgit Busk, der også fortæller, at der ingen børn var i nærheden, da uheldet skete.
Hun havde dog smerter i nakken, og på grund af det dårlige vejr, valgte man at rekvirere en ambulance til at transportere hende til sygehuset for at blive tjekket.
Pædagogen havde dog ingen alvorlige skader og kunne efter et par timer tage hjem.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.