Ramt af pisk og gulerødder

Viden er afgørende for, hvor stor velstand et samfund kan opbygge, og om samfundet kan holde fast i den velstand, der er skabt. Derfor er produktion af viden blevet noget, som de fleste regeringer anser for strategisk helt centralt.

En helt ny OECD-rapport om forskningsledelse ("University Research Management" af Ellen Hazelkorn) hæfter sig ved, at det almindelige billede i OECD nu er, at regeringer forholder sig dirigistisk til forskning. Det betyder, at regeringerne søger at dirigere forskningen i prioriterede retninger. Man benytter gulerod og pisk, hvor universiteterne belønnes for at følge den ønskede retning og straffes økonomisk, hvis det ikke sker. Styringsmekanismen er, at der skæres ned på de almindelige bevillinger og dermed de frie forskningsmidler. Flere og flere midler opsamles så i fonde og puljer, som er underlagt politisk kontrol, og hvor universiteterne skal konkurrere om midlerne og får andel i dem i den udstrækning, at de udviser politisk korrekt adfærd. Faren er selvfølgelig, at forskningen i stigende grad bliver underlagt smagsdommeri uden, at kriterierne kan begrundes med forskningsmæssig indsigt. Den samme tendens ser vi herhjemme, men heldigvis er det ikke kommet så langt endnu. Den første del af processen er vi dog godt i gang med. Der skæres ned på de frie forskningsmidler til fordel for såkaldte strategiske satsninger, hvor forskningsmidler skal prioriteres til ganske bestemte områder. Beslutningen om, hvilke områder der skal satses på, træffes i overvejende grad uden særlig meget deltagelse fra forskningsverdenen, hvor ekspertisen på feltet ellers findes. Det er forståeligt, at regeringen ønsker at sikre sig, at satsning på viden er fremadrettet og bidrager til samfundets udvikling. Man burde faktisk klandre regeringen, hvis den ikke prøvede at sikre sig. Men det er mindre klart, hvorfor det skal gå hånd i hånd med fortsatte nedskæringer i de frie midler til fordel for politisk styrede midler (midler, som forskningsverdenen i øvrigt fremdeles venter at se størrelsen af, og som foreløbig ligger et stykke ude i fremtiden). Forskningen skal styrkes ved at begrænse dens frihed. Hvorfor det skulle være nødvendigt, er ikke indlysende, når man ser på den nye OECD rapport. Rapporten sætter specielt fokus på unge universitetsinstitutioner og ser på 25 af slagsen i 17 lande, både indenfor og udenfor OECD. En ung universitetsinstitution er en, der er stiftet efter 1970. To danske institutioner deltager i undersøgelsen, nemlig Arkitektskolen i Århus og Aalborg Universitet. Erfaringen fra institutionerne er generelt, at de er meget bevidste om, hvordan de udvikler deres forskningsbase, tiltrækker midler, rekrutterer og uddanner forskere og samarbejder med organisationer, myndigheder og virksomheder i det omgivende samfund. Etablering af centre for forskningsmæssig excellence står højt på dagsordenen, og man fokuserer stærkt på, at et moderne universitet selvfølgelig rummer både grundforskning og anvendt forskning. Man ved generelt, hvor man står i forhold til andre institutioner, og kender betydningen af at etablere strategiske samarbejder på centrale forskningsfelter med andre forskningsinstitutioner, nationalt, internationalt og globalt. Det interessante i rapporten er, at universiteterne finder ud af den slags gennem brede beslutningsprocesser, d.v.s. gennem en vekselvirkning mellem beslutninger, der træffes decentralt og ude i forskningsmiljøerne, og beslutninger, der træffes oppefra-og-ned. Fremadrettede prioriteringer gennemsyrer universitetskulturen i et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Set på den baggrund er det svært at se, hvorfor de frie forskningsmidler skal skæres ned til fordel for en streng politisk styring. Tværtimod virker det som, at man skal gøre det omvendt. Forlad den dirigistiske forskningspolitik og lad de frie forskningsmidler blomstre. En kreativ og moderne universitetskultur skal nok sørge for, at samfundet nyder gavn af en sådan politik. Regeringen står i en gunstig position til at nå det endnu. Og universiteterne bidrager gerne til at udvikle de politiske rammer, som aktiviteterne skal finde sted indenfor. Allan Næs Gjerding er erhvervsøkonomisk studieleder, Ph.D., Lektor i erhvervsøkonomiInstitut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet, Fibigerstræde 4, Aalborg Øst. E-mail: ang@business.aau.dk