Aars

Ramt lige i hjertet

Brian Nielsen har været frivillig i ni år.Privatfoto

Brian Nielsen har været frivillig i ni år.Privatfoto

Det fangede mig med det samme. Det siger 34-årige Brian Nielsen, Aars, der for ni år siden blev opfordret til at hjælpe med at aktivere russiske feriebørn i fire uger og lige siden har hjulpet på ASF-Dansk Folkehjælps ferielejre. - De børn var så fattige. De havde næsten ingenting at gøre med i hverdagen i modsætning til os andre. Det ramte mig lige i hjertet. Året efter var Brian Nielsen, der til daglig arbejder med risikobørn, lejrchef for et nyt hold russiske børn, og sådan fortsatte han i seks år med at arrangere ture og aktiviteter for de russiske børn, indtil det blev så dyrt at hente børnene til landet, at organisationen måtte opgive at hente dem hertil. Da ASF-Dansk Folkehjælp i stedet besluttede at arrangere ferieophold for familier med enlige forsørgere, stod Brian Nielsen fortsat bi. - Jeg vil gerne hjælpe andre, så jeg er fortsat med at hjælpe. Der er mange i Danmark, som ikke har det så godt og ikke har meget at gøre med i hverdagen, og når jeg har mulighed for at hjælpe, når jeg har mulighed for at gøre en forskel for nogle af disse mennesker, så gør jeg det gerne, fortæller Brian Nielsen, der efter ni års frivilligarbejde end ikke har overvejet at stoppe. - Jeg var en overgang med i bestyrelsen for afdelingen, men jeg har ikke så meget tid, så det trak jeg mig ud af. Men ferielejrarbejdet, det kan og vil jeg fortsætte med.

Forsiden