Randers Egnsteater indtager byen

{ AALBORG: Randers Egnsteater indtager Jako-Bole Teatrets lille scene de to sidste uger i januar med en varm musikalsk forestilling for de 2- til 4-årige børn. Skuespiller Nanni Lorenzen fører de mindste børn gennem årets gang og de mange store og små gøremål for dyr og mennesker. Forestillingen varer 35 minutter og er instrueret af Lisbeth Knopper. Første forestilling er søndag 20. januar klokken 10 og 11.30. Derudover er der forestillinger næsten hver dag frem til og med 31. januar. Billetter kan reserveres på tlf. 98 12 78 33.