Brøndby dropper Hobro-indkøb

Tyskeren Björn Kopplin skal efter et mislykket ophold i Brøndby optræde for Randers FC efter nytår

Björn Kopplin i aktion for Hobro. Nu bliver hen genforenet med cheftræner Thomas Thomasberg i Randers FC. Arkivfoto: Torben Hansen

Björn Kopplin i aktion for Hobro. Nu bliver hen genforenet med cheftræner Thomas Thomasberg i Randers FC. Arkivfoto: Torben Hansen

FODBOLD:Det bliver en meget kort karriere, som fodboldspilleren Björn Kopplin får i Brøndby. DM-sølvvinderne meddeler, at klubben fra årsskiftet har solgt backen til Randers FC.

Brøndby hentede i sommer Björn Kopplin i Hobro på en fri transfer og en kontrakt af to års varighed, men han har kun opnået fire kampe for træner Alexander Zornigers hold.

- Björn har ønsket spilletid, og da Randers FC har været særdeles interesseret i at få ham tilknyttet, så har vi accepteret, at Björn skifter på en transfer til vinter, også selv om det blev et kortere ophold, end nogen af os havde forventet, siger sportsdirektør Troels Bech til Brøndbys hjemmeside.

I Randers FC bliver Björn Kopplin genforenet med cheftræner Thomas Thomasberg, der havde tyskeren under sine vinger i Hobro-tiden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.