Naturvidenskab

Randers FC kyste AaB

Fysikken blev afgørende, da Kent Nielsens tropper tabte udekampen 3-2

Jonas Kamper blev AaB et dyrt bekendskab. Foto: Torben Hansen
Jonas Kamper blev AaB et dyrt bekendskab. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 21. september 2013 kl. 07:31

RANDERS: Det lykkedes ikke AaB at tage den tredje sejr på stribe i Superligaen, da de fredag aften gæstede Randers. Trods en stærk start og lynscoring af Kasper Kusk efter otte minutter spil, så endte hjemmeholdet med at tage en fortjent 3-2 sejr.

Efter en forrygende første kvarter overtog Randers styringen af kampen. De pressede AaB, der ikke fik ro til deres kombinationsspil, og det var en naturlig konsekvens af udviklingen, at Viktor Lundberg i det 27. minut udlignede til 1-1 på et langskud, som via stolpen passerede Nicolai Larsen.

Det blev også 2-1 til Randers før pausen, da Jonas Kampers skud, der ellers var på vej forbi mål, blev rettet af til et selvmål af Patrick Kristensen.

AaB’s cheftræner Kent Nielsen skiftede både Patrick Kristensen og Søren Frederiksen ud i pausen til fordel for Henrik Dalsgaard og Rasmus Jönsson. Den friske start gav igen AaB overtaget, men det holdt kun i ti minutter, så slog Randers hårdt tilbage. To gange sendte de bolden på stolpen ved først Teddy Bjarnasson og siden Adama Tambura.

Bedst som man ventede på 3-1 scoringen til hjemmeholdet, så fik AaB udlignet i det 69. minut. Nikolaj Thomsen fandt Rasmus Jönsson med en dyb stikning, og selv om tv-billerne afslørende, at svenskeren var klart offside, så forblev fløjten tavs. Jönsson takkede og scorede stensikkert til 2-2.

Så bølgede kampen frem og tilbage, og kun fem minutter senere faldt sejrsmålet. Jonas Borings indlæg til bagerste stolpe blev mødt af kampens profil, Jonas Kamper, der faldt sparkede bolden i modsatte side af målet uden chance for Nicolai Larsen.

I slutfasen fik Kasper Kusk en stor mulighed, da han sled sig igennem, men afslutningen kiksede, og så var AaB-nederlaget en kendsgerning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden