Randers-spillere får de sidste OL-pladser

Berit Kristensen og Camilla Dalby får de to sidste to pladser i Jan Pytlicks OL-trup.

Randers-spillere får de sidste OL-pladser

Det bliver højrebacken Camilla Dalby og playmakeren Berit Kristensen, der får de sidste to OL-pladser på det danske damelandshold i håndbold.

Udtagelsen kommer efter en træningsperiode på fire dage, hvor Pytlick har haft mulighed for at tjekke formen på de spillere, han var i tvivl om. Allerede mandag udtog han de første 12 til den trup, der skal med til London.

- De to har i løbet af ugen leveret så gode præstationer under træningslejren her i København, at jeg har valgt at tage dem med til OL, siger Jan Pytlick i en pressemeddelelse.

Landstræneren mangler dog fortsat at udtage en reserve til truppen, men ifølge pressemeddelelse venter han formentlig til på mandag med at tage den beslutning.

Her er OL-truppen:

Målmænd: Karin Mortensen, FIF, Christina Pedersen, Viborg HK

Fløje:

Louise Burgaard, Team Tvis Holstebro, Ann Grete Nørgaard, Team Tvis Holstebro.

Stregspillere:

Mette Melgaard, Randers HK, Susan Thorsgaard, FCM Håndbold, Louise Svalastog Spellerberg, FCM Håndbold.

Bagspillere: Christina Krogshede, FIF, Pernille H. Larsen, Viborg HK, Line Jørgensen, FCM Håndbold, Trine Troelsen, FCM Håndbold, Rikke Skov, Viborg HK, Berit Kristensen, Randers HK og Camilla Dalby, Randers HK.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.