Randers taber mod OB og misser mesterskabsslutspillet

Randers FC tabte søndag 0-1 til OB og missede derfor en plads i top-6 og i Superligaens mesterskabsspil.

OB går ind til mesterskabsslutspillet på bronzepladsen med fire point ned til Brøndby på fjerdepladsen.

OB går ind til mesterskabsslutspillet på bronzepladsen med fire point ned til Brøndby på fjerdepladsen.

ODENSE:Det lykkedes ikke for Randers FC at spille sig i Superligaens mesterskabsspil, da holdet søndag på udebane tabte med 0-1 til OB.

Inden kampen stod det klart, at kronjyderne som minimum skulle have point for at ende i top-6, da mindst et af holdene under dem ville spille sig forbi i tabellen i tilfælde af Randers-nederlag.

I stedet sluttede Randers grundspillet på ottendepladsen med 34 point og skal spille for at undgå nedrykning. Det er tredje sæson i træk, at kronjyderne ender uden for top-6.

Derfor skal Randers senere søndag vælge, hvilken af de to nedrykningspuljer, klubben vil placeres i. Dog vælger AaB på syvendepladsen først.

For OB var det noget mere ligetil. Holdet var nemlig sikker på at slutte på tredjepladsen, uanset hvordan søndagens kampe ville folde sig ud.

Med de tre point sluttede fynboerne med 42 point og har fire point ned til Brøndby på fjerdepladsen.

Gæsterne fra Randers kunne ikke få bolden i kassen, selv om det specielt i anden halvleg var tæt på ad flere omgange.

Hjemmeholdets wingback Jacob Barrett Laursen stod for kampens eneste scoring, da han sendte holdkammerat Ryan Johnson Laursens flade indlæg i kassen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.