Randers-træner antyder særbehandling af Delaney

Thomas Delaney fik mange frispark i sin sidste hjemmekamp for FCK, og det vakte en del røre blandt trænerne.

Randers FC - Brøndby IF , Alka Superliga Foto: Scanpix/Henning Bagger

Randers FC - Brøndby IF , Alka Superliga Foto: Scanpix/Henning Bagger

Der var hyldest til Thomas Delaney fra alle kanter før, under og efter FC Københavns hjemmesejr på 1-0 over Randers FC i Superligaen.

Og dog.

For efter Delaneys sidste hjemmekamp for FCK leverede Randers-træner Olafur Kristjansson også en slet skjult kritik af kampens dommer, Jakob Kehlet.

- Jeg skal passe på, hvad jeg siger. Jeg synes, Delaney har været Superligaens bedste spiller i dette efterår. Han er en dygtig spiller.

- Dommeren Kehlet syntes også, det var dejligt, at Delaney var på banen og spillede en god kamp, siger Kristjansson.

Randers-træneren ville dog ikke uddybe, om det skyldtes de mange frispark, som Delaney fik tilkendt under kampen.

- Jeg lader den hænge, siger islændingen.

FCK-træner Ståle Solbakken lagde godt mærke til, at Randers-bænken anført af holdets assistenttræner Thomas Thomasberg var utilfreds med dommeren under kampen.

- Jeg tror ikke, Thomasberg så banen. Han var uenig i samtlige afgørelser fra første minut. Så jeg kan godt forstå, cheftræneren blev påvirket.

- Jeg har jo spillet med Thomasberg i Aalborg. Han lavede en del fejlpasninger, og det kan jo være på grund af synet.

- Hvis man fra minut et protesterer mod samtlige kendelser, så er det klart, at cheftræneren bliver påvirket, lyder det fra Solbakken.

Delaney blev inden kampen kåret til den bedste spiller i Superligaen i kalenderåret 2016 af Spillerforeningens medlemmer, hvilket vil sige spillerne i landets bedste fodboldrækker.

Delaney, som skifter til tyske Werder Bremen efter årsskiftet, mener, at de dømte frispark var i orden.

- Jeg kan da ikke komme på et frispark, der ikke skulle have været der, fastslår Delaney.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst