Ranum Efterskole beder lokale om at give en hånd med

RANUM:- Investér en dag i den nye efterskole i Ranum. Sådan lyder opfordringen fra folkene bag efterskolen på Kærvej i Ranum, der åbner til august. Opfordringerne sendes i den kommende tid ud til en række foreninger og forretninger samt private, i området. Planen er, at de i de to første weekender i juni skal give en hånd med i bestræbelserne på at få gjort lokalerne på Kærvej klar til at tage imod de mange nye elever. Der skal blandt andet males og udsmykkes i værelserne, hvor eleverne skal bo. Ifølge næstformand for skolen Olav Storm er der en bunke små gøremål, som skolen håber, at mange i Ranum vil være med til at udføre, så skoleeleverne kan få en god start. Samtidig vil der i de to weekender blive informeret om skolen og skolekredsen. De, der møder op, inviteres senere med til åbningsfesten.

Forsiden