Ranum

Ranum har solgt hallen

Salling Plast har overtaget Ranum Hallen for 825.000 kr. Her ses køberen, Mogens Holm Jensen, sammen med Erik Knudsen, der er formand for hallen. foto: lars pauli

Salling Plast har overtaget Ranum Hallen for 825.000 kr. Her ses køberen, Mogens Holm Jensen, sammen med Erik Knudsen, der er formand for hallen. foto: lars pauli

RANUM:Ranum Hallens bestyrelse har solgt den gamle hal på Idrætsvej til naboen Salling Plast for 825.000 kr. Hallen har været udbudt til salg, fordi Ranum meget snart får en helt ny hal til omkring 20 mio. kr. Der kom kun et enkelt bud på hallen - fra virksomheden, der ligger lige op ad hallen. Formanden for hallen, Erik Knudsen, er meget glad for, at netop naboen overtager hallen. - Salling Plast er en stor virksomhed, der betyder rigtig meget for byen, siger formanden, der hæfter sig ved, at hallen i sin tid blev opført af en række Ranum-borgere. Hallen betyder stadig meget for dem, der har lagt en masse arbejdstimer i den. er er endnu ikke taget første spadestik til den nye hal. Men købet betyder ikke, at byens idrætsudøverne kommer til at stå uden tag over hovedet. Halbestyrelsen har nemlig betinget sig, at man kan råde over hallen i endnu et år, indtil den nye hal stå klar. Salling Plast skal bruge idrætshallen til lager.