Ranum

Ranum Teltudlejning først med certificering

Ny lovgivning skal sikre, at telte skal kunne stå imod vinden

Heine Pedersen, Ranum Teltudlejning ses her med det første certifikat, der blev udstedt til teltudlejer i Danmark.

Heine Pedersen, Ranum Teltudlejning ses her med det første certifikat, der blev udstedt til teltudlejer i Danmark.

RANUM:Ranum Teltudlejning har som det første udlejningsfirma i Danmark fået inspiceret og certificeret sine telte efter en ny certificeringslovgivning, som trådte i kraft 1. januar 2015. En lovgivning der skal sikre, at de opstillede teltes konstruktioner er stærke nok til opstilling i forskellige vindstyrker. Samtidig minimerer de en række administrative arbejder, da certificerede telte må opstilles uden tilladelse over hele landet i op til fem år.

En lovgivning, som indehaveren Heine Pedersen, Ranum Teltudlejning, hilser velkommen da målet er at sætte sikkerheden i højsædet. Det for såvel gæster i teltet som folk der færdes omkring teltene.

- Vi har taget konsekvensen af de nye regler og har solgt ud af vore telte. Det for at anskaffe os nogle nye, hvis konstruktion er stærkere og som vil kunne opstilles lovligt i selv hårde vindstyrker. Det bliver kvalitetsbeviser ved fremtidige udlejninger, hvor der for telte på over 50 kvadratmeter kræves en certificering eller en byggesagsgodkendelse, før telte kan bruges lovligt, siger Heine Pedersen

- Med de nye certificeringsregler følger også en forpligtigelse om information omkring teltopstillingen. Brugeren skal nemlig have de fornødne informationer om teltets opstilling til, at de kan vurdere om det er rigtigt opstillet efter den nye certificeringslovgivning. Er teltet ikke det, skal brugeren søge det løst ved en straks henvendelse til udlejeren. Gør man ikke det, har man godkendt opstillingen og har ansvaret for, at opstillingen er i orden. Det vil få lejerne til at søge professionelle og uddannede teltmontører er det klare indtryk hos Heine Pedersen, Ranum Teltudlejning.

Tusindvis af kvadratmeter telte er efter 1. januar 2015 blevet ubrugelige eller må kun opstilles i meget lave vindstyrker. For at kunne få et telt certificeret skal der laves tekniske beregninger på teltet. Disse skal opfylde de krav der er i certificeringslovgivningen og er de skrappeste i hele verden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.