Fodbold

Rapinoe sender opfordring til Trump: Du skal gøre det bedre

Den amerikanske verdensmester i fodbold Megan Rapinoe opfordrer Donald Trump til at gøre et bedre.

Megan Rapinoe blev topscorer ved det netop overståede verdensmesterskab i kvindefodbold, som hun og det amerikanske landshold vandt.

Megan Rapinoe blev topscorer ved det netop overståede verdensmesterskab i kvindefodbold, som hun og det amerikanske landshold vandt.

WASHINGTON D.C.: I et stort tv-interview med det amerikanske medie CNN natten til onsdag dansk tid henvendte den nykårede, amerikanske verdensmester i kvindefodbold Megan Rapinoe sig direkte til USA's præsident.

Rapinoe mener, at Donald Trump ekskluderer flere grupper af amerikanere.

- Du har et enormt ansvar som leder af dette land for at tage dig af hver enkelt person, og du bliver nødt til at gøre det bedre for alle, siger Rapinoe i interviewet.

Rapinoe blev spurgt af CCN's tv-vært, hvad hun vil sige til Donald Trump, hvorefter hun kiggede ind i kameraet og sagde:

- Dit budskab ekskluderer folk. Du ekskluderer mig, du ekskluderer folk, der ligner mig, du ekskluderer farvede, du ekskluderer amerikanere, der måske stemmer på dig.

Den amerikanske angriber fik Trump og hele verdens bevågenhed, da hun undervejs i VM-turneringen sagde, at hun ikke ville besøge Det Hvide Hus og Donald Trump, hvis USA skulle vinde turneringen.

Det fik Trump til at svare på Twitter, at Rapinoe burde vinde, før hun talte, og skrive: "Gør arbejdet færdigt!". Hvilket Rapinoe formåede med sit mål i VM-finalesejren over Holland.

Donald Trump har siden hen inviteret Rapinoe og resten af de amerikanske verdensmestre, men i interviewet med CNN afslog Rapinoe nok en gang.

- At tillade Det Hvide Hus at udstille os giver ingen mening for os.

- Der er så mange andre personer, jeg hellere vil tale med og have en betydningsfuld snak med, hvilket ville kunne ændre noget i Washington (amerikansk politik, red.), end at besøge Det Hvide Hus, siger Rapinoe.

Fodboldspilleren fortalte, at landsholdet i stedet skal mødes med demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, Demokraternes formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og Demokraternes mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, i Washington.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst