Rappere vandt

25 elever fra tysk holdet i 2. g på Hjørring Gymnasium og HF Kursus var fredag morgen på scenen i festsalen på gymnasiet.

Jane Bünemann,
25 tysk-elever optrådte med en rap på tysk sammen med den tyske rapper Benjamin Leider. Foto: Henrik Louis
Gymnasiale uddannelser 1. oktober 2011 09:00

De skulle præsentere den rap, som de onsdag vandt guld med ved en konkurrence i Århus. Med sig på scenen havde eleverne den professionelle tyske rapper Benjamin Leider. Han optrådte dels med eleverne, dels gav han eksempler på sine egne melodier. Det er gymnasielærer Lisbeth Graverholt, der meldte eleverne til konkurrencen, som blev afholdt i anledning af den Europæiske Sprogdag 2011. Eleverne skulle ud fra et givet omkvæd skrive en rap - og fremføre den. Og det gjorde de altså særdeles godt. Koncerten er arrangeret af Europa-Kommissionen i samarbejde med Goethe Instituttet, La Conserjeria de Educacion, Embajada de Espana i Danmark og det Franske Institut i Danmark. Der var guld til et hold i sprogene spansk, fransk og tysk. Den tyske rappers optræden i Hjørring var betalt af Goethe Instituttet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...