Frederikshavn

Rapport forfejlet

RAPPORT:Jeg kan godt forstå murermester Herluf Axelsen i dennes sag. Du må tage det onde med det gode, for i dag har vi ikke kvalificerede folk til at udarbejde rapporter til hverken tilstandsrapport eller syn og skøn, og den danske dommerstand er lig nul værd. Så er det lige meget, hvad de dømmer om. De sidder der bare for deres fede løn. Jeg købte hus med en tilstandsrapport med et par småfejl. Jeg kunne spare 1850 liter olie pr. år ved at isolere lofterne med 10 cm Rockwool, men der bruges kun 1250 liter ifølge salgsrapporten, så jeg vil gerne vide, hvor jeg kan hente disse penge. Men de kunne ikke se, at tagrenden var rådde. Udhænget så råddent, at man kunne stikke en finger igennem. Vasken var i stykker i badeværelset - jeg kan blive ved. Men prisen for rapporten, som sælger kom af med, var 12.000 kr., som er smidt lige ud i luften, så jeg har det som dig. Der er mange, der er ansat i et job, som de ikke ved mere om, end en stor skoledreng. Rapporten er ikke det værd, som papiret koster.