Hals

Rapport om branding er på vej

AALBORG:Efter syv fremtidsseminarer om Aalborgs udvikling i de kommende år er Institut For Fremtidsforskning nu gået i gang med at udarbejde en rapport, der opsummerer de cirka 100 ideer og forslag, som repræsentanter fra borgere, turisterhvervet, erhvervslivet, kulturlivet m. fl. er kommet med. Branding Aalborg holdt syv fremtidsseminarer i samarbejde med fremtidsforskerne, og cirka 150 deltagere mødte op for at debattere Aalborgs fremtid. - Fremtidsseminarerne har været en utrolig positiv oplevelse, og vi har fået rigtig mange gode idéer til, hvordan Aalborg kan udvikles i en positiv retning i fremtiden. Vi glæder os meget til at præsentere resultatet 23. august, hvor vi har inviteret alle deltagerne og de fire byråd i Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg, fortæller formanden for Aalborg Brand Board, Anni G. Walther.