Rasende Guldhammer efter VM-løb

Concordia-rytteren skældte voldsomt ud på holdkammeraterne efter U-23 rytternes VM-løb.

Rasmus Guldhammer, forrest til venstre, har fået en reprimande efter sit udfald mod holdkammeraterne.
Foto: Claus Søndberg

Rasmus Guldhammer, forrest til venstre, har fået en reprimande efter sit udfald mod holdkammeraterne. Foto: Claus Søndberg

Rasmus Guldhammer blev bedste dansker som nummer 22, da U-23 herrerne fredag eftermiddag kørte deres linjeløb ved VM i København. Men det var absolut ikke glæde, der prægede rytteren fra nordjyske Team Concordia Himmerland - Forsikring, da han kom i mål. - Jeg er dybt skuffet over de andre på holdet, for jeg synes ikke, at de overholdt de aftaler, der var indgået på forhånd. - Christoffer kører et godt løb, og jeg håbede, at hans udbrud kunne holde hjem, og Sebastian havde uheld med en defekt kørt før mål, men de andre var sgu til at lukke op og skide i. De kunne jo lige så godt hjælpe mig, hvis de ikke havde noget at køre med selv, siger danskeren. Guldet gik til franske Aurnaud Demare, og holdkammeraten Adiren Petit tog sølvet. Engenske Andrew Fenn snuppede bronzen.