Hobro

Rask: Vi skal spille mere frit

Hobro mangler efterårets aggressivitet

Jesper Rask var prisgivet på målet til 3-1, men kostede til gengæld dyrt med et selvmål lige før pausen. Foto: Grete Dahl

Jesper Rask var prisgivet på målet til 3-1, men kostede til gengæld dyrt med et selvmål lige før pausen. Foto: Grete Dahl

HOBRO:Hobro IK led onsdag aften et skidt nederlag i bestræbelserne på at nå oprykning til Superligaen, da en af sæsonens skuffelser, Vejle, formåede at vinde med 3-2 på DS Arena.

Hobro kom endnu engang skidt fra start og havde ikke gang i offensiven i første halvleg, og det har man set flere gange i dette forår.

- Det har desværre kendetegnet os i efterhånden en del kampe her i foråret, at vi starter kampene ud, som om vi har håndbremsen trukket, og adskillige gange har vi skullet have et mål imod os, før vi for alvor vågnede op, siger målmand Jesper Rask.

Hobro kan dog glæde sig over, at Lyngby var presset i bund i udekampen mod Horsens og tabte med 1-0 - dermed er man stadig to point foran sjællænderne inden meget afgørende udekamp mod dem søndag.

- Man behøver jo ikke at være det store matematiske geni for at regne ud, at det bliver en ekstremt vigtig kamp for os. Det er en af de der såkaldte sekspoints kampe, der kommer til at afgøre en helt masse. men det her kan ende med først at blive afgjort i sidste spillerunde, og så skal vi bare huske, at ingen havde regnet med os heroppe, så vi skal nyde det og så forsøge at spille helt frit, siger Jesper Rask.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst