Rasmus Nørby vandt tennisfinalen

Nielstrup 9. september 2002 08:00

NIELSTRUP:- Vejret har været med os og vi har kun haft fem minutters ophold på grund af regn i hele weekenden, sagde Torben Spanner fra Nielstrup Tennis Klub efter weekendens flot besatte Nielstrup Open. - A-finalen blev vundet af Rasmus Nørby der vandt over Søren Spanner med sætcifrene 6-1 og 6-3. Sidst de to holdkammerater fra Farum mødtes var det Søren der vandt. B-finalen havde den ene deltager i den kun 13-årige Peter Spanner fra Nielstrup og han vandt over den langt mere rutinerede spiller Flemming Madsen fra Frederikshavn. Sætcifrene blev 2-6, 6-3 og endelig 6-1. Doublefinalen blev spillet mellem brødrene Bjarne og Tommy Jensen fra Nielstrup og her var modstanderne Jan Thomsen og Kenneth Nielsen fra Søværnets Idrætsklub. Denne kamp var ikke færdigspillet ved redaktionens deadline. - Vi kan nu se tilbage på et vellykket stævne med mange tilskuere og det giver os helt sikkert stor lyst til at fortsætte med at arrangere Nielstrup Open også til næste år, slutter Torben Spanner fra den arrangerende klub. bob

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...