Rasmus Würtz i fremgang
AaB’s midtbaneslider trænede tirsdag fuldt med i superligaklubben

Rasmus Würtz ser ud til at blive klar til Viborg-kampen. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg
AALBORG:Et overbelastet knæ har holdt Rasmus Würtz ude af AaB’s to seneste kampe, og han har reelt holdt en uges træningspause. Det lysner dog for midtbanespilleren inden den kommende weekends hjemmekamp mod Viborg FF.
Tirsdag formiddag trænede Würtz med i fuldt omfang, og cheftræner Kent Nielsen er optimist.
- Han kunne mærke en lille smule i knæet, men det er ikke noget alarmerende, så vi ser positivt på det. Nu holder vi træningsfri onsdag, og så begynder vi at bygge op imod søndagens kamp, siger Kent Nielsen.
Kantspilleren Anders Due og angriberen Lukas Spalvis døjer med sygdom, men ellers er AaB-truppen reelt skadesfri.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.