Rasmus Würtz udtaget til landsholdet

AaB's Rasmus Würtz med i Morten Olsens landsholdstrup til de kommende to EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Nordirland og Liechtenstein

AaB's Rasmus Würtz er blandt de spillere, som Morten Olsen har udtaget til de kommende to EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Nordirland og Liechtenstein. Den unge midtbanespiller kan i forbindelse med de to kampe se frem til at være tættere på en plads i startopstillingen efter Thomas Gravesen har meldt fra til landsholdet. Blandt Olsens udvalgte var også forsvarsspilleren Martin Laursen som gør comeback i landsholdssammenhæng efter mere end et års fravær på grund af en knæskade.