Rationaliseringseksperten

"Panoptikon- magtens øje"

Sig goddag til konstruktøren af det perfekte fængsel. Bogens forside.

Sig goddag til konstruktøren af det perfekte fængsel. Bogens forside.

I oplysningstiden skete der indtil flere revolutioner. En af de mere upåagtede var omkalfatringen af fængselsvæsenet. Hvor straffene tidligere havde været ret summariske, begyndte man nu at tro på forbedringsmuligheder, selv for lovbrydere. Det førte meget med sig. Herhjemme kom det til at hedde "tugt- og forbedringshuse", den engelske betegnelse blev "penitentiaries", et ord man nu rutinemæssigt oversætter med fængsler. Men det betyder egentlig bod og er hentet fra det religiøse univers. Denne vending er udtryk for en ny magtudøvelse, sagde franskmanden Foucault for nogle år siden. Han undersøgte fænomenet og dets følger nøjere og har da også æren for at have fremdraget Benthams bog fra historiens relative glemsel. Bentham konstruerer sammen med sin lillebror det perfekte fængsel, i det mindste på tegnebrættet. Princippet hedder overvågning, modellen bliver cirkulær med opsynsmanden samt kirkerummet i centrum, så han ser uden at blive set. På den måde kan fangerne komme til at tvinge sig selv til at opføre sig ordentligt, og det vil i Benthams optik først og fremmest sige: De kan bringes til at arbejde. Fængselsejeren er nemlig investor og får sine penge hjem, hvis han kan få fangerne til at lave noget. Hele konstruktionen er arkitektonisk interessant - glas og stål og rene linjer - men den er ikke mindst et eksempel på økonomisk tænkning. Systemet er liberalt ned til mindste detalje. Overvågningen fremmer udbyttet, og i forhold til de gammeldags celler på lange gange kan den nye bygning konkurrere på alle planer: Den er renere, mere hygiejnisk, disciplinerende og sikrere og dertil altså mere profitabel. Et interview med Foucault er sat efter Benthams tekst, og det er bestemt nyttigt. Indledningen er et biografisk-idehistorisk essay af en af oversætterne, Vagn Lyhne. Det giver et interessant indblik i rationalisten Benthams irrationelle sider og en nyttig baggrundshistorie om hans liv. Desværre er essayet skrevet i et pletvist indforstået sprog med underlige ordvalg og formuleringer, kun en akademiker kunne finde på. Udgivelsen og Lyhnes tekst stiller rigtig gode spørgsmål til vor tids overhåndtagende registrering af os borgere og vores gøren og laden. Panoptikon betyder det, der kan se alt. Gennemsigtighed disciplinerer, og digitaliseringen af samfundsfunktioner giver magt - spørgsmålet er bare til hvem. Hans Gregersen kultur@nordjyske.dk Jeremy Bentham: "Panoptikon - magtens øje" Oversat af Lea Brems og Vagn Lyhne 159 sider, 239 kr. Klim.