RAVruskende god

Toyota RAV4 er vokset på alle ledder og kanter. Der er tale om en helt ny bil med endnu bedre køreegenskaber og markant forbedret sikkerhed

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En helt ny instrumentering med optriton instrumenter skal tilføje førerpladsen følelsen af lidt mere luksus. Aircondition og multiinformationsdisplay er standard i alle modeller.

Siden den første Toyota RAV4 blev introduceret i 1994 er segmentet for de såkaldte kompakte SUV biler steget eksplosivt. Dengang var de ene om markedet for de firehjulstrukne biler med køreegenskaber, der tilnærmelsesvist kunne sidestilles med de, der fandtes i en personbil. Siden har andre fabrikanter fundet ud af, at verdens bilkøbere er vilde med kombinationen af en rå bil med firehjulstræk, der vel at mærke ikke kører som en traktor. Og det kan ses på salgsstatikken. Herhjemme er biler som Suzuki Grand Vitara og koreanertvillingerne Hyundai Tucson og Kia Sportage på kort tid blevet bilkøbernes ynglinge. Alle lukrerer på arven fra den kompakte Toyota, som dog ikke blot ser passivt til, mens andre bilmærker kopierer konceptet, men hele tiden udvikler deres. Mere markant karosseri Den nye RAV4 er da også markant anderledes end forgængeren og forsøger dermed at fastholde positionen som den mest sælgende i sin klasse på det europæiske marked - 26 procent af alle solgte kompakt SUV i 2004 var Toyota RAV4. Det gør den blandt andet ved at fremstå mere potent end forgængeren, uden man af den grund er i tvivl om arven fra den gamle. Karosseriet er blevet mere markeret, og der er lagt 13 centimeter til i længden og otte centimeter i bredden, mens højden er tilnærmelsesvist uændret. Samtidig er akselafstanden øget med syv centimeter og sporvidden med fem. Alt i alt opskriften på en endnu mere kompakt udseende og potent livstilsfirehjulstrækker. Indenfor er der også blevet mere plads både til bagage og passagerer. Bagagerummet er udvidet med 66 liter og der er blevet bedre plads på både for - og bagsæde. En smart ting er muligheden for med et enkelt greb at lægge bagsæderne ned, så man får et helt plant bagagerum, kaldet Easy Flat systemet. Usaynlige forbedringer I sagens natur er instrumenteringen også blevet væsentligt opdateret. Optriton instrumenter og et todelt instrumentpanel skulle ifølge Toyota given et endnu mere eksklusivt layout. Men som det så ofte er, så er de største ændringer usynlige for alle andre, end de mekanikere, der engang skal rode med bilen. Der er kommet ny for - og bagaksel med ny affjedring og sikkerheden er blevet opdateret. Som den første i det kompakte SUV segment har RAV4 nu syv airbags (inklusiv knæairbag til føreren) og Toyotas forskellige sikkerhedssystemer er nu blevet integreret i det såkaldte ADS system (Active Drive System) - et system, der blandt andet kombinerer systemet, der styrer kraftfordelingen mellem for og baghjul, bremseassistenten, og antiskridsystemet ESP, som i Toyotas verden har fået betegnelsen VSC. Selvtænkende På en glatførebane fik vi lejlighed til at teste forskellen mellem den gamle og den nye RAV4. Og den er til at få øje på. På glat vej, eller der, hvor det ene hjulsæt kører på tør og det andet hjulsæt kører på våd belægning, mærkes det tydeligt, at den nye kræver betydeligt mindre kontrastyring i en bremsesituation, end den tidligere version. Også ved slalomkørsel på våd bane holder bilen bedre sin bane uden sikkerhedssystemerne griber ind, end hos den gamle. Alt i alt noget der gør, at 3. generation af RAV4 føles mere sikker og "selvtænkende". For de teknisk interesserede kan det nævnes, at det traditionelle centerdifferentiale nu er fjernet helt og erstattet af elektriske sensorer, der groft sagt selv finder ud af, hvor meget bilen skal trække på for - og baghjul og hele tiden ændrer kraftfordelingen alt efter kørestil, hastighed og underlag. Ved start, hvor der er behov for maksimalt vejgreb, fordeles trækkraften automatisk med 45 procent på forhjulene og 55 procent på baghjulene, mens bilen på normal tør vej udelukkende trækker på de forreste hjul. Har man behov for at køre med træk på alle fire hjul kan firehjulstrækket låses, men kun ved hastigheder under 40 km/t. Kommer man over, slås systemet automatisk fra. Stærkeste diesel i klassen Ingen V6'er I USA, hvor alt med mindre end seks cylindre ikke har en chance for at få fodfæste, kan man købe den nye RAV4 i en længere udgave og med en potent V6 3,5 liters benzinmotor. Herhjemme, hvor benzinprisen sætter grå hår i hovedet på enhver bilejer, nøjes man med en 2.0 liters benzinmotor, mens især køberne på gulplademarkedet kan se frem til to 2,2 liters dieselmotorer. En udgave med 136 hk og så topversionen med 177 hk. Samme motor som, den der blev introduceret i Avensis og som på grund af et avanceret filter og indsprøjtningssystem er den reneste dieselmotor på markedet. Der kommer også tre udstyrsvarianter. Basisversionen har aircondition, længde -og højdejusterbart rat, elruder for og bag radio og CD. Går man en tand op i udstyr - i den der hedder RAV4 plus får man ydermere læderrat med fjernbetjening af stereoanlægget, fuldautomatisk klima og 17 tommer aluminiumsfælge. Topmodellen hedder RAV4 plus og fås kun med den store dieselmotor og har blandt andet lædersæder og 18 tommer alufælge. 136 hk er nok Vi havde mulighed for at teste bilen med de to dieselmotorer og kan blot konkluderer, at både den 136 hk og den 177 hk motor er trækstærke og støjsvage. Overskuddet er til at få øje på i den 177 hk version, der med et drejningsmoment på 400 Nm er en sejtrækker af format. Men det er svært at forestille sig de, der ikke kan nøjes med en 136 hk motor. Den har et drejningsmoment på 310 Nm og det burde være nok til de fleste. Selv på Portugals hullede og stejle veje var vi i hvert fald ikke i bekneb for kræfter og en 177 hk version virker voldsom til den kompakte RAV4. På landevejen er bilen behagelig, men det siger sig selv, at det høje og kantede karosseri giver mere vindstøj end i en traditionel personbil. Priserne er endnu ikke på plads, men regn med omkring 450.000 kroner for den billigste version på hvide plader. Det betyder nok, at der bliver relativt langt mellem dem og Toyota lægger da heller ikke skjul på, at det er gulplademarkedet, der skal sikre det samlede årlige salg på omkring 1800 biler. Miljøvenlig Personbilmarkedet overlader de i det store hele til Suzuki Grand Vitara, der i 2005 solgte 1921 hvidplade Vitara, mens RAV4 stod for beskedne 80 styks. Med den nye RAV4 holder Toyota sig helt fremme i konkurrencen om gulpladekunderne, og kunderne får en bil, der på alle måder er bedre og sikrere end forgængeren. Teknisk avanceret, større og for dem, der måtte ønske det, muligheden for at sidde i en bil med klassens mest miljøvenlige og potente dieselmotor.