Razz Montana

Engelsk erstatter latinen i Aalborg Teaters nye Erasmus Montanus

England 14. september 2002 08:00

Erasmus Montanus er en af Holbergs mest populære komedier - historien om studenten, der kommer så lærd hjem fra storbyen, at hans egen familie dårligt nok forstår, hvad han siger - og som derpå og derfor bliver mobbet ud af byen. - I den oprindelige Holberg var det latin, Rasmus talte, da han kom hjem. Det var tidens internationale sprog, det var de intellektuelles fælles tungemål, det, man skulle tale, hvis man skulle være helt oppe på beatet. I dag er det jo engelsk, siger forestillingens instruktør, norske Terje Mærli, prisbelønnet gæst til lejligheden. Rasmus Bjerg var jo selv en bondeknold blandt bondeknolde, inden han rejste til staden for at studere. Men da han kommer hjem er han blevet til Erasmus Montanus, og nu er han bestemt ingen bondeknold længere - han er helt fremme i skoene, og hans barndomsegn skal ikke være i tvivl om hvor meget vigtigere han er blevet i mellemtiden. Det er de heller ikke. Degnen, Per, der formodes at være den eneste, der kan matche hans nyvundne dannelse, mobiliseres for at det ikke skal gå rent galt. Nærmest som en slags tolk mellem Rasmus og hans far og mor. Men også Per Degn kommer i vanskeligheder - for faktisk har han i mange år levet på en løgn, en illusion. Det han kan af fremmedsprog er meget, meget mindre end han har ladet forstå, mens det var gratis. Nu kommer han til kort. - Vi har valgt at erstatte latinen med engelsk. Markedsføringsengelsk, pengesproget, det man skal tale, hvis man vil være inde med inderkredsen. Præcis ligesom latin var det på Holbergs tid, siger Terje Mærli. - Det er en vigtig pointe i dag. At vi allesammen falder for kravet om, at vi skal tale et fremmed sprog for at tale det samme sprog. Men sandheden er jo den yderst beklagelige, at hvis du siger ja til at kommunikere på en anden nations sprog, så handicapper du sig selv i samspillet. Vores eget sprog er det eneste vi er rigtig hjemme i. Det er at narre sig selv at tro, at man taler så godt engelsk, at man kan klare sig over for en englænder eller en amerikaner. Man vil altid blive den lille, den dumme eller bare den unuancerede, siger Terje Mærli, der før han blev sceneinstruktør uddannede sig i nordiske sprog på universitetet. Han er ikke det mindste bekymret ved at skrive om på Holberg. - Holberg lavede samtidskomedier, ikke socialrealistisk teater. Der er ingen tvivl om, at det er en teaterscene vi er på og at hele universet er teatralsk. Det er ikke naivt, når Holberg skriver replikker som "Nej, der ser jeg alt Jeronimus komme" - det er et signal om, at vi er på en scene, i et teater. Her bruger vi teatrets hjælpemidler for at bringe handlingen og pointerne frem. Derfor har jeg heller ingen skrupler ved at bruge et andet sprog, nutidens latin, engelsk, når bare det tjener stykkets sag. Og det synes jeg det gør, siger Terje Mærli. Han vil endda gå lidt videre. - Holberg er en dramatiker, der skriver til det brede publikum. På hans tid kunne man genkende alle de latinske brokker som hykleri og højrøvethed. I dag skal man tilhøre en særlig alder og uddannelsesgruppe for at have glæde af latinen - og så er det alligevel ikke på samme grundlag og niveau, som det var for publikum på Holbersg tid. Men alle vil kunne forholde sig til den tilsvarende brug af engelsk/amerikansk. Det smarte sprog , sproget, man skal kunne tale perfekt, hvis man vil være med. Og alle kender de floskler, der hærger taleflommen fra de forskellige områder, management, marketing, reklame, underholdning og finansverden - sa alle kan forstå de pointer, der ligger i brugen af ordene, siger Terje Mærli. Han ser Holberg som en indvandrer i Danmark dengang. - Nok var Norge og Danmark samme rige, men alligevel ikke. Det norske sprog blev ikke talt i Danmark. Her måtte nordmændene tale dansk for at være med. Det ses også meget tydeligt i hele den norske sproglære i dag. Faktisk blev Holberg engang anholdt, mistænkt for at være svensk spion, fordi folk misforstod hans sprogtone. Men på skrift klarede han sig perfekt - og hans lærdhed var der ingen tvivl om. Han var jo uddannet på allerhøjeste niveau på universitetet. Latin har han talt og skrevet flydende, siger instruktøren. Og han går et skridt videre: - Holberg skabte grundlaget for den dansk-norske fælleslitteratur. Han formede faktisk et helstøbt skriftsprog som redskab for den klare tanke. På et skrevent dansk, der blev et smidigt værktøj for tankens klarhed - også selv om han ikke talte dansk. Han var i stand til at føre strømmen af europæisk kultur ind i tvillingerigerne, og han mestrede nuancen så godt, at han også kunne skabe den nødvendige uklarhed, når han skulle uden om censurens krav, siger Terje Mærli. - Han var klar over sprogets magt, over at manglen på sprog fører til fremmedfrygt og kulturfjendtlighed hos den underlegne og en vis skadefryd hos den overlegne. Over at når sproget slutter begynder volden. Det er også en af de meget præcise pointer i "Erasmus Montanus", siger instruktøren. Forestillingen har premiere i dag. Jacob Weble spiller Erasmus, Ebbe Trenskow og Bodil Lassen hans forældre, Jeppe og Nille Berg, Lars Lohmann er Per Degn mog i øvrigt ses i rollerne Joan Henningsen, Troels Malling Thaarup, Jørgen W. Larsen, Marie Louise Wille, Michael Brostrup, Ole Jakobsen og Bue Wandahl. Scenografien er af Louise Beck.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...