Reaktioner overrasker ikke

Jeg er ikke overrasket over reaktionerne på Muhammed-tegningerne.

Med det forpestede udlændingeklima, som Dansk Folkeparti, regeringen og ikke mindst Jyllands-Posten gennem sin dækning af (muslimske) flygtninge/indvandrerproblemer har fremavlet, kan det undre, at boykotten og aggressionerne mod Danmark ikke har set dagens lys for længst. Jyllands-Postens forhånelse af profeten er for mig at se blot en simpel videreførelse af den foragt for de fremmede, som siden regeringsskiftet i 2001 har domineret debatten. Og at Jyllands-Posten ikke kunne forudse, at tegningerne ville krænke muslimer, er enten udtryk for en grænseløst uacceptabel uvidenhed om andre religioner, eller at avisen efterhånden har lagt spalteplads til så mange grovheder, at redaktøren har mistet enhver for omtanke. Ethvert barn, der har modtaget religionsundervisning, vil vide, at karikaturtegningerne fornærmer de troende. Hvis ikke der var økonomiske interesser flettet ind i de arabiske landes protester mod Danmark, ville regeringen være fløjtende ligeglad med reaktionerne og blot have betragtet konflikten som udtryk for sædvanlig muslimsk ekstremisme. Derfor er det ynkeligt at høre Anders Fogh tage fløjlshandskerne på og udtrykke sympati for de etniske minoriteters følelser og appellere til, at de hjælper med at løse problemerne. Han har om nogen ansvaret for fremmedfjendskheden og den systematiske forringelse af de (muslimske) flygtninge/indvandreres velfærd de sidste fem år. Og totalt afslørende er det, at Dansk Folkeparti har givet sig selv mundkurv på – det parti, som har ført an i mistænkeliggørelsen, nedgøringen og ydmygelsen af islam. Mit bud på langtidseffekten af de arabiske reaktioner er, at de ikke er så skadelige, at de ikke er gode for noget. Jeg tror rent faktisk, at de fremmedfjendske partier og medier vil tænke sig om en ekstra gang, før de forringer udlændingenes forhold yderligere i Danmark. Hvem ved – måske vil vi opleve et skifte i udlændingepolitikken.