Fodbold

Real Madrid køber igen og henter fransk forsvarsspiller

Ferland Mendy skifter fra franske Lyon til Real Madrid på en seksårig kontrakt, bekræfter Real Madrid.

Ferland Mendy (th) skifter fra Lyon til Real Madrid. Den franske forsvarsspiller har indgået en seksårig kontrakt.

Ferland Mendy (th) skifter fra Lyon til Real Madrid. Den franske forsvarsspiller har indgået en seksårig kontrakt.

MADRID:Real Madrid har godt gang i handlerne i øjeblikket, og onsdag aften bekræftede den spanske storklub indkøbet af endnu en spiller.

Den franske forsvarsspiller Ferland Mendy blev således budt velkommen på Real Madrids hjemmeside.

Ferland Mendy er 24 år og skifter fra franske Lyon.

Ifølge Real Madrids hjemmeside har parterne indgået en seksårig kontrakt frem til 30. juni 2025.

- Mendy bliver præsenteret 19. juni klokken 13.00 i VIP-boksen på Santiago Bernabeu, skriver Real Madrid.

Ferland Mendy skiftede i 2017 fra franske Le Havre til Lyon, hvor han i den forgangne sæson er noteret for 44 kampe i alle turneringer og tre scoringer.

Lyon sluttede på tredjepladsen i den bedste franske liga efter Lille og Paris Saint-Germain.

Real Madrid har netop afsluttet en omtumlet sæson, hvor holdet endte på tredjepladsen i Primera Division 19 point efter mestrene fra FC Barcelona og med 12 liganederlag på kontoen.

Det lykkedes heller ikke at nå til tops i hverken Champions League eller Copa del Rey for Real Madrid.

Derfor er træner Zinedine Zidane godt i gang med at hente forstærkninger, og tidligere onsdag blev det bekræftet, at Real hentede den 21-årige serbiske angriber Luka Jovic i Eintracht Frankfurt.

Real har tidligere i transfervinduet hentet superstjernen Eden Hazard i Chelsea samt den brasilianske forsvarsspiller Eder Militao i Porto.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst