Real Madrid overvejer Agger

Selv om han for tiden er bænkevarmer hos Liverpool, er Daniel Agger kommet i søgelyset hos de spanske mestre Real Madrid.

Daniel Agger skal have ny træner i Liverpool. Foto: Scanpix

Daniel Agger skal have ny træner i Liverpool. Foto: Scanpix

Det forklarer Real Madrid-direktør Jose Angel Sanchez til kunsport.dk. - Han er en spiller, som vi har haft kig på i lang tid, og det er sandsynligt, at vi vil byde på ham i januar. Han er en verdensklassespiller, og han ville uden tvivl passe godt ind i vores system. Det, vi har brug for i øjeblikket, er en forsvarer og en angriber, og i øjeblikket står Agger øverst på vores ønskeliste. Men jeg må også sige, at vi ikke har lagt os fast på, hvem vi vil byde på, da vi stadig arbejder på at fastlægge vores købsstrategi til januar, siger Sanchez. /ritzau/