Real Madrid præsenterer igen et stort overskud

Trods store udgifter fik forretningen Real Madrid et overskud på 275 millioner kroner i den forgangne sæson.

Real Madrid præsenterer igen et stort overskud

Fodboldklubben Real Madrid er notorisk kendt for at ansætte nogle af de mest løntunge spillere i fodboldverdenen, og særligt i transfervinduerne mellem sæsonerne plejer den spanske hovedstadsklub at investere i nogle af de dyreste aktører.

Det netop afsluttede transfervindue var ingen undtagelse, da klubben købte Gareth Bale for angiveligt 750 millioner kroner og dermed gjorde waliseren til verdens dyreste fodboldspiller.

Mens andre europæiske storklubber har problemer med at tjene flere penge, end de bruger, kan Real Madrid præsentere et årsregnskab for 2012/2013 med sorte tal på bundlinjen.

Således resulterede den forgangne sæson i et overskud på 275 millioner kroner. Det var en fremgang i forhold til sæsonen før, der gav et afkast på 180 millioner kroner.

Klubbens omsætning i sidste sæson lød på 3,9 milliarder kroner. På det punkt var der tale om en fremgang på 50 millioner kroner i forhold til 2011/2012.

Trods de positive tal er Real Madrid dog stadig forgældet. Men 27 procent af gælden er barberet væk, så den nu lyder på 675 millioner kroner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst