Real Madrid-spiller: Messi hånede vores træner

Real Madrids José Callejon siger, at Lionel Messi hånede José Mourinhos assistent-træner Aitor Karanka.

1. februar 2013 20:55 - Opdateret 1. februar 2013 20:57

Real Madrid-spiller: Messi hånede vores træner

Efter onsdagens 1-1-kamp mellem ærkerivalerne Real Madrid og FC Barcelona i den spanske pokalsemifinale skulle Barcelona-superstjernen Lionel Messi angiveligt have tabt hovedet.

Real Madrid-spilleren José Callejon er i flere spanske medier i hvert fald citeret for at sige, at Messi både hånede Madrid-holdets assistent-træner Aitor Karanka og forsvarsspilleren Alvaro Arbeloa.

- Jeg så selv episoden med Aitor. Messi kaldte ham for José Mourinhos dukke, lyder det fra Callejon.

Messi svinede angiveligt også Arbeloa til foran dennes kone.

- På banen kan stemningen godt blive ubehagelig, og vi kan være efter hinanden og sige ting, som vi efterfølgende fortryder.

- Men når en kollega venter halvanden time efter kampen for at hakke på en anden kollega foran dennes kone, så skal man tænke sig om.

- De gode er ikke altid de gode, ligesom de onde ikke altid er de onde, lyder det fra Callejon.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...