Real Madrids præsident træder tilbage

Ramon Calderon er trådt tilbage som præsident for den spanske fodboldklub Real Madrid efter anklagerne om svindel ved en budgetafstemning.

Real Madrids præsident har selv taget konsekvensen og trukket sig efter beskyldninger om svindel. Foto: Scanpix

Real Madrids præsident har selv taget konsekvensen og trukket sig efter beskyldninger om svindel. Foto: Scanpix

De spanske mestre fra Real Madrid skal have ny klubpræsident, efter at klubbens hidtidige førstemand Ramon Calderon fredag meddelte, at han trækker sig fra posten. Calderons position har vaklet siden den spanske sportsavis Marca kunne berette, hvordan den 57-årige advokat i forbindelse med godkendelsen af klubbens budget i december 2008 sørgede for, at en lang række ikke-delegerede også fk lov at stemme og dermed sikrede en godkendelse med et snævert flertal. Fredag tog han selv konsekvensen og overlod posten til vicepræsident Vicente Boluda. Han får dog kun lov at sidde frem til sæsonafslutningen, hvor der skal vælges en ny præsident. Ramon Calderon nåede at være præsident i to et halvt år. /ritzau/