Real-stjerne sigter mod El Clasico efter operation

Real Madrid-midtbanespilleren Isco er ude i omkring en måned efter en blindtarmsoperation.

Isco er formentlig ude i cirka en måned, efter at han har fået fjernet blindtarmen. Foto: Juan Medina/Reuters

Isco er formentlig ude i cirka en måned, efter at han har fået fjernet blindtarmen. Foto: Juan Medina/Reuters

Den spanske storklub Real Madrid må formentlig se bort fra stjernespilleren Isco i den næste måneds tid.

Det beretter spanske medier, efter at midtbanespilleren har fået fjernet blindtarmen i en operation.

Real Madrid oplyser, at Isco onsdag har forladt hospitalet efter en succesfuld operation.

Tirsdag blev han fragtet til hospitalet, da han ankom til træningsanlægget og beklagede sig over mavesmerter.

Ifølge klubben indleder han med det samme et program, der skal få ham på banen hurtigst muligt, men han går formentlig glip af seks kampe.

Isco kan sigte efter storkampen mod FC Barcelona, der spilles 28. oktober.

Derimod misser han med sikkerhed onsdagens udekamp mod Sevilla og lørdagens møde med lokalrivalerne Atlético Madrid på hjemmebane.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.