Rebild-far anmeldte søn for vold

Tirsdagens fortsatte afhøring af faren i Rebild-sagen tegner et billede af en familie med noget specielle normer.

Afhøringerne af den 56-årige mand, der er tiltalt for seksuelt misbrug i Rebild-sagen, fortsætter tirsdag, og der tegner sig et billede af en familie, hvor tingene ikke har kørt efter de gængse normer. Blandt andet fortalte den tiltalte, at han for seks år siden har anmeldt en af sine sønner for vold mod sig. Sønnen fik ifølge farens forklaring en betinget dom for episoden. I retten fortalte den 56-årige også, at hans eks-kones nye mand tidligere var blevet anmeldt for seksuelt misbrug af et af børnene. Det har anklagemyndigheden bekræftet.