Rebild Julemarked

Du kan købe pyntegrønt plus masser af andre hyggelige juleting på julemarkedet i Rebild. Foto: Colourbox

Du kan købe pyntegrønt plus masser af andre hyggelige juleting på julemarkedet i Rebild. Foto: Colourbox

Første søndag i advent - i år den 27. november - byder på det traditionelle og populære Rebild Julemarked ved Rebild Bakker.

I de mange hyggelige boder gemmer der sig mange forskellige slags julenisser, juleengle, julestads og julekort og julegaver. Der er lækre brændte mandler, smykker, lys, filtede nisser og mange andre julerier, ligesom det selvfølgelig også er her på julemarkedet, at man kan få det smukkeste juletræ, flot pyntegrønt, fine dekorationer af alle slags og de dejlige juleneg til fuglene.

Skulle man blive lidt brødflov eller tørstig undervejs ved synet af de mange fristende julelækkerier, er der mulighed for både at få pandekager, kakao eller lækre ristede pølser.

Der er også hyggelige hestevognsture, ligesom du også kan besøge Rebildhus, Rebild Vandrerhjem, Spillemandsmuseet, Top Karens Hus, Comwell Rebild Bakker, Rold Storkro og Røverstuen, som hver især byder på spændende menuer til både frokost og eftermiddagskaffen - forudbestilling kan anbefales, da der plejer at være travlt alle steder.

Benyt også lejligheden til at kigge ind på Roldhøj og se de mange lækre tasker, tøj, sko og brugskunst, man byder på der.

Husk også at besøge den populære tombola på julemarkedet med de mange og meget flotte gevinster, der dels er skænket af alle stadeholderne på julemarkedet og dels af alle de forretningsdrivende i Rebild og omegn, som alle støtter virkelig flot op omkring julemarkedet i Rebild.

Velmødt til årets julemarked i Rebild.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.