Lokalpolitik

Rebild ligger lunt i svinget

Politikerne er stort set enige om, at budgettet ser fint ud denne gang.

REBILD:Havde det ikke lige været for den ophidsede debat om rådhusbyggeri, som deler Rebild Byråd, så hersker der blandt politikerne udbredt tilfredshed med oplægget til Rebild Kommunes budget for næste år.

- Det er det bedste udgangspunkt for et budget, jeg har været med til i mine år i politik, erklærede Anders Norup (V) ligefrem på byrådsmødet forleden.
Ikke mindst bliver der i 2013 råd til at tilføre 12 mio. kr. ekstra til det specialiserede område, så der nu skulle være basis for at få budget og regnskab i balance, og økonomiudvalget har også lovet at se på, om man kan frigive de indefrosne midler, som institutionerne har haft til gode i flere år.
Rebild Kommunes byråd har dog allerede i marts skåret én procent af den generelle fremskrivning af løn og priser - svarende til 14 mio. kr.
Til gengæld var kommunen heldig at få lov at låne 22 mio. kr. til næste år og at få knap 12 mio. kr. ekstra i udligningstilskud.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.