Rebild på salt-rationering

De sidste fem uger har Rebild strøet over 400 tons salt om ugen på vejene. Storskraldet må vente.

Rebild må ty til det gode gamle grus, når kommunen bliver sat på saltration. Storskraldet må også vente. Arkivfoto: Michael Bygballe

Rebild må ty til det gode gamle grus, når kommunen bliver sat på saltration. Storskraldet må også vente. Arkivfoto: Michael Bygballe

Nedslidningen af vejene er fremrykket på grund af sne, is og salt. - Vi har strøet 2100 tons salt, de sidste fem uger og nu bliver vi rationeret, fortæller Knud Erik Jessen, kommunens vejafdeling. Rebild kan i næste uge kun få leveret 240 tons salt og derefter, fra uge fem, kun 165 tons. Situationen har fået Glerup Containerservice til efter aftale med kommunens vejafdeling at udskyde afhentningen af storskrald. - Hvis folk har stillet storskrald ud, kan de og vi ikke finde det, når det har sneet, konstaterer Peter Kristensen, Glerup Containerservice. Juletræerne Han kan ikke mindes en snevinter magen til i de sidste 12-14 år. - Vi har ellers fremrykket afhentningen af storskrald for som en service at kunne tage juletræerne med for folk. Det var ment som en service, men vi må altså give op. Og selv om vi kørte, kan folk jo heller ikke findes deres storskrald under sneen. Grus Når det gælder vejene ser vejingeniør Knud Erik Jessen den mulighed at sprede grus på de mindre veje. - Det gjorde vi jo også tidligere, konstaterer han.