Rebild undergraver 25-årsreglen

LÆSERBREV

Gymnasiale uddannelser 20. december 2010 17:30

TILSKUD: Rebild Kommune kan åbenbart blive ved med at lave specielle regler på Lokaletilskudsområdet. Jeg kan se i Nordjyske d. 19.12 og i referatet fra Byrådsmødet d. 16.12, at Støvring Gymnasium er en selvejende institution og derfor har søgt Rebild Kommune om fritagelse for grundskyld. Så er det, at det står endnu mere klart, at Kultur & Fritids Forvaltningen helt og holdent bestemmer hvilke idrætsforeninger, de vil støtte og hvem, der bare må betale kassen. Rebild Kommune betaler Hallerne i Støvring 140.000,- kr. for at Gymnasiet kan bruge den nye hal i Arena Himmerland hver formiddagen hele ugen. Som modydelse får Rebild Kommune råderet over Gymnasiets hal hver eftermiddagen. Hallerne i Støvring er selvejende og Gymnasiet er selvejende, så hvorfor skal Rebild Kommune betale 140.000,- kr. til Hallerne for at Gymnasiet kan bruge hallerne? Kunne hallerne ikke tjene mere ved at leje halen ud direkte til Gymnasiet og hvad kunne Gymnasiet tjene ved selv at leje deres haller ud? Efterfølgende giver Rebild Kommune timerne gratis væk til de foreninger, der benytter gymnastiksalene på Gymnasiet. Ved denne handling undergraver Rebild Kommune 25 års reglen, som kun gælder, når der ydes lokaletilskud. Hvis ikke Rebild Kommune havde betalt 140.000,- kr. skulle brugerne af Gymnasiet købe timerne af Gymnasiet og så efterfølgende søge om lokaletilskud. Gymnasiets og Hallernes indbyrdes afregning har ikke noget med Rebild Kommune at gøre. RKI blev hørt om ordningen for Gymnasiet og deres indstilling var, at Gymnasiet skulle være gratis, men denne beslutning må være truffet på et forkert grundlag? Har Kultur & Fritids Forvaltningen misinformeret RKI? Det er på tide, at Rebild Kommune og isæt Kultur & Fritids Udvalget tager skeen i den anden hånd og sørger for en "Fair Løsning" på lokaleområdet. Brugerne af stadions, gymnastiksale og nu gymnasiet, betaler ikke noget for at benytte deres hal/sal/anlæg. Gymnasiet er selvejende på samme måde som Hallerne i Støvring. Hallerne må jo derfor også skulle være gratis. Det er på tide, at Kultur & Fritids Udvalget kikker på gebyrerne på dette område, og sørger for at alle foreninger får en fair behandling. 2011 ville være et godt år at indføre en "Fair Løsning" så Kære Politikere, På med arbejdstøjet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...