Rebild Vandrehjem udstiller naturkunst

Åbent hus torsdag aften for at se foreløbigt resultat af 14 kunstneres værker

Ole Jensen
Fælleslokalerne på Rebild Vandrehjem var ramme for aftenudstillingen. Foto: Rebild Kommune
Rebild 1. juni 2018 12:29

REBILD: I denne uge er 14 kunstnere indlogeret på vandrehjemmet i Rebild Bakker, hvor de benytter tiden til at indfange en lang række forskellige spændende motiver af naturen rundt i hele kommunen.

Torsdag aften havde nysgerrige og andre interesserede mulighed for at at se resultatet af kunstnergruppens foreløbige anstrengelser ved et åbent hus arrangement på vandrehjemmet.

Her var der også mulighed for at få en snak med de 14 kunstnere på gæstevist med Rebild Kommune som vært.

Et dommerpanel med både repræsentanter for kunstnergruppen Danske kunstnere for natur og miljø og Rebild Kommune vil på et senere tidspunkt engang i 2019 udvælge de bedste motiver og samle dem i en naturbog med tilhørende tekster.

I den forbindelse er det også planen at Rebild Kommune som optakt vil arrangere en ny større udstilling med de bedste naturillustrationer, som de 14 kunstnere har skabt i ugens løb.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...